denmark

3D/4D Scanning

 

3D/4D scanning er langt mere detaljeret og afslørende end 2D scanning. Her vil du virkelig få et indtryk af, hvordan dit barn ser ud; i fine detaljer, personlige og bløde former.
 
Her vil du opleve dit barns bevægelser i livmoderen. Ligger dit barn i en god position, er der god mulighed for at vi kan se ansigtet. Her vil det være muligt at se hvis barnet fx. smiler, åbner øjnene, gaber eller sutter på sine fingre. Måske er det muligt at genkende træk fra forældrene eller ældre søskende.


Hvornår?

De bedste billeder og scanningssekvenser opnår vi ved rigeligt fostervand omkring den del af barnet, som man ønsker at se. Der kan være mulighed for at lave 3D/4D scanninger på alle tidspunkter i graviditeten. Vi vil dog anbefale, at 3D/4D scanningerne falder indenfor 23. og 30. graviditetsuge hvis du er førstegangsfødende. Er du fleregangsfødende kan man ofte få gode billeder op til ca 34. graviditetsuge. 
Er du gravid med tvillinger anbefaler vi 3D/4D scanning inden 28. graviditetsuge. 
 
I den anbefalede periode vil der som oftest være rigeligt med fostervand og dit barn vil være mere udviklet. Efter 34. graviditetsuge vil fostervandsmængden som oftest aftage, barnet fylder mere i livmoderen, synker længere ned i bækkenet, og det kan blive vanskeligere at lave gode 3D/4D scanninger og billeder.

Der er afsat 45 min til en 3D/4D scanning inklusiv brænding af DVD, evt. billeder på USB-stick samt print af billeder.

DVD og USB-stick

Der medfølger billeder til scanningerne, men husk at sige til inden scanningen, hvis du ønsker billeder på USB-stick eller en ekstra DVD.
 

 

 

 

 

Gaia Graviditetsklinik | +45 98 555 006 | cvr. 29276757 | info@graviditetsklinik.dk

www.boostingbusiness.dk (Webløsning af Boosting Business)